Kristian Bruun har været sin egen herre siden 2012, hvor han besluttede at springe ud i livet som selvstændig efter mere end 10 år som VVS montør. Det var ikke en nem beslutning, men Kristian var klar på større udfordringer og beslutningen blev, at tage en VVS autorisation og en Kloakmesteruddannelse og starte sit eget Kloak- og VVS-firma. Kristian nyder det selvstændige liv, hvor han selv kontrollerer sin dagligdag og selv kan planlægge og bestemme firmaets udvikling.
I dag stilles der store krav til konstruktionen og materialer i et vådrum. Det gør myndighederne dels for at undgå fugtskader, men også for at undgå råd og svamp. Det er derfor en god idé at lade Kristian Bruun kontrollere totalentreprisen. Det sparer som regel både tid og penge for bygherren, og firmaet i Slagelse råder over kompetente lokale samarbejdspartnere.
Skal du have totalrenoveret dit badeværelse, skal der næsten altid inddrages andre faggrupper, såsom en tømrer, murer, elektriker samt maler. Kristian har et stort netværk og du kan derfor trygt overlade koordineringen til Kristian Bruun.
Bruuns VVS og Kloak ønsker som virksomhed at fremstå yderst professionel og gør meget ud af at lytte til kunden og udføre et fagligt kvalitetsarbejde.
Kristian Bruun står klar til at hjælpe dig, hvis du skal have lavet VVS- eller Kloakarbejde og glæder sig til at give dig den bedste professionelle service.